Noen Lover


Noen lover og § vi som ettersøkjegere må huske på

§ 34 i viltloven som handler om forfølgningsretten og sier.

" Den som på lovlig grunn sårer hjortevilt, har rett til å forfølge og tilegne seg dyret også på grunn der annen en jegeren har jaktrett. Forfølgningsretten opphører ved utgangen av den dag da viltet kom inn på annens grunn. 

Jegeren har bevisbyrden for lovlig forfølgning.

Snarest mulig skal jegeren som benytter forfølgningsretten varsle grunneier og kommune om forfølgelsen og utfallet av denne.

 

noen lover§ 26 i hjortevilforskriftene handler om ettersøk av såret vilt.

Denne  paragrafen handler om påskutt hjortevilt.

Jegeren skal forvise seg om at påskutt dyr er truffet. Desuten kan ikke jeger/jaktlag oppta jakt på andre dyr mens pliktig ettersøk pågår.

Hvis ettersøket er uten resultat den dagen påskyting fandt sted, skal det uten opphold meldes fra til det kommunale viltforvaltningsorgan, jaktrettshaver, jaktoppsyn eller politiet.

Jeger/jaktlag som har søret vilt skal uten godtgjørelse, bistå andre som tar over ettersøket,  forfølgningsretten etter § 34 i viltloven, forutsetter pliktig ettersøk ut den dagen viltet ble såret. 

 

§ 29 Verdien av avlivet hjortevilt.

 

verdien av avlivet hjortevilt som ikke går på jeger/jaktlags kvote,  tilfaller viltfondet.

19. (human jakt) viltloven.

       Jakt og fangst skal utøves på slik måte at viltet ikke utsettes for unødige lidelser og slik at det ikke oppstår fare for mennesker eller husdyr eller skade på eiendom.

 

§ 9. Avliving. (dyrevernsloven.)

       Avliving av dyr skal gjerast på slik måte at dyret ikkje kjem i fåre for å lida i utrengsmål.

       Ved avliving av hest, storfe, småfe, gris, fjørfe, kanin eller tamrein skal dyret svævast før blodet vert tappa. Avliving av slike dyr må berre gjerast av person som er over 16 år og kunnig i slikt. Så langt råd er må avlivinga gjerast ute av syne for andre dyr.

       Dyr må ikkje flåast, skåldast eller ribbast før dei er daude. Dette gjeld likevel ikkje krepsdyr.

       Føresegnene i fyrste og tredje leden gjeld òg under jakt og fangst.

 

  

diverse tolkninger av bestemmelser vedrørende ettersøk.

Kunstig lys er kun tillatt til åtejakt etter rev, når lyskilden er fast montert på vegg, ellers er kunstig belysning forbudt.

Det er no åpnet for bruk av kunstig lys i forbindelse ved offentlige ettersøk.

 

 

 

 

Top grafik
Print

Introduktion

Schweisshunderegistret

”Schweiss” er det tyske ord for vildtblod. I dansk jægersprog bruges det blandt andet om blod fra hjortevildt, og det har givet navn til schweisshundene, der er optrænet til at opspore anskudt eller påkørt hjortevildt.

Historie

I 1974 blev der i Danmark oprettet et register over schweisshundeførere, som stod til rådighed for landets jægere og kunne kaldes ud til eftersøgninger af anskudt vildt på rekvirentens jagtgrund.

I forbindelse med jagtlovsændringen i 1982 gennemførtes en formalisering, således at legitimerede schweisshundeførere fik adgang til at eftersøge nødstedt vildt – herunder at bære og anvende skydevåben – på fremmed terræn uden nødvendigvis at opnå forudgående tilladelse fra pågældende grundejer eller jagtberettigede. Denne ændring blev gennemført, fordi anskudt vildt ofte passerer naboskel, og eftersøgninger dermed må indstilles eller udsættes unødigt, hvis en tilladelse fra nabogrundejer eller –jæger er ultimativ.

Ved jagtlovsrevisionen i 1993 gennemførtes yderligere en ændring, idet der via en bemyndigelse i selve Jagtloven blev fastsat regler om obligatorisk tilkaldelse af en schweisshund ved sikre tegn på anskydning af klovbærende vildt.
 

Reglementet

Skov- og Naturstyrelsen har fastsat et særligt reglement for schweisshundeførere. Disse har således til enhver tid tavshedspligt med hensyn til rekvirentens navn og eftersøgningsstedet. Ved eftersøgning på fremmed terræn skal naboen så vidt muligt underrettes forud. Gennemføres eftersøgningen uden naboens vidende, skal politiet underrettes forud for eftersøgningen. I sådanne tilfælde har kun schweisshundeføreren – og ikke rekvirenten og andre tilstedeværende – adgang til området. Under eftersøgningen må der ikke drives jagt på den del af rekvirentens areal, der ligger nærmere end 500 m fra naboarealet.

Uanset hvem der har anskudt, eftersøgt og aflivet et dyr, tilfalder det den jagtberettigede på det areal, hvor dyret forender. Findes et dyr på fremmed terræn, brækkes det og forsynes med en mærkat med oplysninger om, hvem der har fundet det, samt hvor og hvornår, det er fundet. Er det derefter ikke muligt at komme i kontakt med ejeren eller den jagtberettigede på det pågældende areal, afleveres dyret til politiet.

Tilkaldelse af en schweisshund er normalt gratis, dog godtgør rekvirenten schweisshundeførerens kørselsudgifter (statens takster). I tilfælde, hvor en schweisshund efter henvendelse fra Falck eller Politi rekvireres til en eftersøgning af påkørt vildt, betales kørslen af Skov- og Naturstyrelsen.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

<a href="http://www.digits.com/"><img src="wc.gif" width="157" height="43" border="1" vspace="2" hspace="2" /></a>
Email: [email protected]